fredag den 30. marts 2012

Ingen træning søndag grundet mange afbud.. se nye tider!!!!!!!

Så er der rigtig mange afbud til træning i påsken. jeg har derfor flyttet træning for holdene:

Hold 3; holdet der plejer at være lørdag fra 9-11.
onsdag d. 4 april kl. 17.30 og onsdag d. 11 april kl. 17.30 (der er ikke træning på søndag!!!)

Og træningen med unghundeholdet: mandag d. 2 april kl. 18 og torsdag d. 12 april kl. 18.00
Hold 6: er holdet der plejer at træne lørdag fra 11-12.30
Der er ingen træning søndag 1 april 2012.

17 maj 2012 Dirigerings kursus - med fra starten??

Torsdag d. 17 maj udbyder jeg heldags kursus for jagthunde, der ønsker at opstarte dirrigering.

Kurset vil være målrettet de hunde, der har basal lydighed på plads, spontant samler dummyer op og afleverer til hånd. Det vil være en fordel, hvis hunden er introduceret til tilbagesendinger.

Kurset vil introducere; områdesøg, tilbagesendinger på linie, opbygning med fodfært og intro til hvilke øvelser, der kan være gode at træne, så man får en trænet hund, der kan dirigeres på jagt og markprøve.
Øvelserne vil hele tiden bygges op så der er størst mulig chance for succes med din hund. Den skal få tillid til dig som fører og selvtillid udfra de enkelte øvelser.
Vi vil primært koncentrere os om øvelser på land, men afhængig af tilmeldte hunde har jeg mulighed for at bruge tid på vandarbejde.
Jeg vil bruge tid på at snakke signaler (hånd og fløjte), hvordan man "stiller hunden op" inden den sendes på en opgave.
Vi vil sammen drøfte hensyntagen til terræn og vind/færtforhold i de enkelte øvelser.
Afhængigt af hundenes niveau vil vi anvende skud i de enkelte øvelser.

Der vil blive udbudt et endagskursus mere i august, hvor vi fortsætter træningen, det vil sige bygger øvelserne op med lidt større sværhedsgrad.
Praktisk info: (det er altid tilladt og ringe og få yderligere info på tlf. 24834017)
Der er plads til max. 8 hunde på kurset.
Vi træner fra kl. 9.00 til kl. 16.30 med indlagt 30 min. frokostpause.
Det koster 650 kr. pr hund.
Bindende tilmelding på mail til iben@sportygundogs.com . Der tilmeldes efter først til mølle princippet. Jeg besvare alle mails og såfremt der er pladssender jeg adresse og betalingsoplysninger.

Sidste træning.. ved vandet

14 dage er der snart gået siden sidste træning.

I pragtfuld vejr mødtes vi både apporteringshold og derefter unghundeholdet ved kysten på Tåsinge.
Fokus blev lagt på tilbagesendinger(linier) opbygget med flere terrænskifter. Rigtig godt så det ud. Tennisbolde blev udlagt og gemt lidt, der blev skudt i jorden ved boldene og vi brugte dette område alle gange, som vores succesområde.

Vi trænede også markeringer over vand og de fleste hunde klarede det rigtig fint. En del skal have finpudste /genopfrisket de flotte afleveringer fra vand og det må vi så have fokus på næste gang.

På apporteringsholdet sluttede vi af med lidt tramp, hvilket pressede hundene rigtig meget. Selvberskelse og "at vente" er fortsat svært for en del..

torsdag den 8. marts 2012

Næste Lørdags træning er på Tåsinge!!!!!!

Til træninsggrupperne på lørdag: Vi mødes for enden af markvej.. helt ude ved havet på Stjoulfiskervej 8, 5700 Svendborg..

Sidste træning bød på tilbagesending og områdesøg på tennisbolde og markeringer med skud på på jagtholdet.
Der skal fortsat arbejdes rigtig meget med at få hundene til at stole nok på områdesøg signaler, så de stikker næsen dybt i grenbunkerne og finder tennisbolde, istedetfor at galoppere området tyndt. Ikke nemt, men træning hjælper!!!

Unghunde holdet havde fortsat fokus på basal lydighed.. gå pænt i snor. Tilbagesendinger og så introducerede vi hundene for enkeltmarkering med skud på.
Det var herligt at se de arbejds ivrige unghunde, der alle vist lyst til at løbe ud og samle op.

Afslutningsvis lavede vi "Den Walisiske firkant"... tilbagesendinger, der skal praktiseres flere hundrede gange, inden vi går til "næste ben" i firkanten.

På lørdag skal vi på holdene arbejde med terrænskift. Masser ar arbejde hen over små render med vand..

Vel mødt. Vi ses derude.

mandag den 27. februar 2012

Unghunde træningen

Lørdagens unghundetræning startede med lydighedstræning; gå pænt i snor, stay og sit øvelser. Alle var fremme én og én og vise hvor langt de var nået med træningen og der var herlige forbedringer at spore fra sidste træning.
Herefter trænede vi igen, én og én tilbagesendinger. Hvordan sender man hunden afsted, hvordan sidder hunden,  mens dummyen udlægges? Skal man så gå i line eller fri ved fod? Aflevering, hvad er det for en fisk osv.. Alle hunde gik villigt hjemmefra og ville meget gerne ud og finde den dummy. Men flere af de unge hunde havde mest lyst til at beholde dummyen, når de først havde hentet den. Det gav anledning til en del snak om afleveringer.
Sidste øvelse var områdesøg. En svær størrelse, men absolut én af mine favorit øvelser med de unge hunde. Øvelsen giver hund og fører mulighed for at opbygge og udvikle et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor føren ved bedst og hunden skal fokusere og bruge næsen.

Næste træning skal byde på hjemkald og afleveringer  og for nogens vedkommende også enkeltmarkeringer med skud på.
Enkeltmarkeringer opbygger jeg altid som "target" træning, hvor hunde sendes af flere omgange til samme nedfaldsområde, men hundeføren går mellem hver dummy nogle meter bagud i terrænet og på den måde øger man langsomt afstanden som hunden skal arbejde på.

søndag den 26. februar 2012

Jagtholdets lørdags træning

Linier og tilbagesendinger var fokus for jagtholdet. Den ene gruppe havde hundene med ude og ligge tennisbolde i kvasbunke område. Og gik så længere og længere væk fra bunken og sendte hunden tilbage i området.

Den anden gruppe gik med hundene ude langs kanten af terrænet og lagde dummyer ud 3 forskellige steder. Her er det vigtigt at vælge udlægger steder, som man kan genkende, når man kommer ind midt i terræn og skal sende sin hund til det rigtige område.
Jeg bad hundeførerne vælge de 3 udlægger steder, hvorefter vi snakkede om hvor vinden kom fra og hvilke elementer i terrænet, der skulle tillægges ekstra omtanke.
Rigtig god øvelse, der dog kræver at hundeføren har trænet sine linier på tilbagesending grundigt med fodfært, så hunden har fuld tillid til førens kommandoer.

Blå klat er hund og hundefører - derfra sendes hunden.  De sorte klatter er udlagte dummyer.
Ved udlægning af dummyer går man på ydersiden af dummyer området hele vejen rundt. Der er således ingen fodfært fra hund til dummy når den sendes. Dette kræver at hunde har tillid til førers indlærte kommando for at gå på linie.

mandag den 20. februar 2012

Lørdagens træning--- Gå heal!!

På jagtholdet havde vi fokus på stopfløjt som enkelt element i træningen og lavede forskellige øvelser bygget op om stopfløjtet.
Nærsøg med indlagt stop. Tilbagesending med stopfløjt. Tennisbold øvelse med stop.. Det var for mange rigtig fint at få genopfrisket de mange øvelser, der kan stimulere hunden til at stoppe ved stopfløjt.
Så ud over den vedvarende regn og kulden, så var det super god træning.

På unghundeholdet.... var alle de "sjove dummyøvelser" lagt væk og istedet gik vi på rad og række afsted på rundtur i skoven... Fokus var på at gå ordentligt Heal.. Ikke foran føren, emn ved siden af. Vi varierede gåturen med slalom, sit og stay øvelser. Vi holdt en lang pause oppe i skoven, hvor hundene skulle sidde og vente mens vi snakkede om træningen.
Vel hjemme på marken, introducerede jeg unghundeholdet for skud.. og alle hunde blev tændte og nysgerrige efter at komme tættere på og finde ud af hvad det handlede om.

Jeg står på god afstand med signalpistolen og skyder og klapper i hænderne og kaster med dummyer, og lader hundeførerne gå på linie ned mod mig med hundene løst i linen, således at det er hunden, der trækker ned mod skuddet. Hunden kan på den måde nærme sig og se det hele og komme tættere på i deres eget tempo. At de går på linie tænder hundene, og de vil alle sammen gerne nå først ned til dummyerne.

Der er ingen tvivl om det gå pænt.. for mange jagthundejere er en kedelig del af træningen, men for os er det et meget vigtigt grundelement i hundens træning. At afvente sin fører og følge med.
Næste lørdag er jeg meget spændt på om det kan ses at hundeførene har fået trænet... så vi kan lave nærsøgsøvelser og tilbagesendinger.